Så er det nye digitalkamera bestilt og er forhåbentlig på vej hjem til mig! Det betyder, at der snart kommer nogle nye billeder her på bloggen! Jeg har nemlig været igang med symaskinen ;) Jeg har fået syet nogle nye te- og kaffehætter til butikken på Amio.dk, og så har jeg også fået syet nogle grydelapper, lige som dem, som jeg gav væk i min give away. Andre ting ligger klar til at blive syet, men pga studiestart i går, så må de lige vente et par dage til.
Jeg har også gang i 4 strikkeprojekter, så det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå. Første prioritet har noget, som jeg skal strikke for designeren bag mærket SoulMade, hvor jeg skal igang med at strikke fuldpatent, som jeg ikke har prøvet før.
Jeg har som sagt ikke nogle nye billeder, men jeg har nogle gamle, som I ikke har set endnu. I sommerferien var jeg og besøgte min mors moster. Hun er en dame på 65 år, som altid har gang i nogle sjove og spændende strikkeprojekter. Her på det sidste har hun strikket nogle traditionelle færøske sjaler, men istedet for at komme frynser på dem, så har du strikket små dråber af farvet garn. Jeg synes, at de er SUPER flotte!
Det er da en rigtig god idé med dråberne. Er selv igang med et færøsjal og har gjort overvejelser om, hvad jeg kan sætte på i stedet for frynser
SvarSletJeg synes, at sjalet bliver mere frisk og moderne med dråberne :) Min mors moster fortalte mig, at hun havde opskriften på dem fra en af Marianne Isagers bøger.
SvarSletHavde du ellers en god tur på Færøerne?