I dag har jeg igen været inde i centrum, og i dag var der besøg i to garnbutikker på programmet. Først var det
I Knit ved Waterloo. Jeg var ikke vildt imponeret af deres garnudvalg - lidt kedeligt faktisk. De har nogle flotte og lækre garner, men de formår ikke rigtig at vise dem frem. Og deres kundeservice var faktisk ikke eksisterende :/ Men tilgengæld må jeg sige, at de har det største udvalg af strikke- og hæklebøger jeg nogensinde har set! Halvdelen af butikken var bøger! Så hvis du leder efter nogle gode bøger, så er butikken helt sikkert et besøg værd :) Jeg fik købt et par KnitPro udskiftbare pinde nr. 3,5
(til kun 36 kr. - tror de koster langt over 50 kr. i DK), da jeg kom til at knække en af mine den anden dag!
Næst på listen var
Loop i Angel. Jeg fandt butikken, da jeg var i London i oktober sidste år, og jeg syntes, at den var så skøn. Og den er stadig rigtig skøn :) De har et stort og rigtig spændende udvalg af lækre uldgarner samt et pænt udvalg af bøger og andet tilbehør. I dag faldt jeg helt for deres knapper! De har ikke et overdrevet stort udvalg, men de knapper, som de har, er super lækre! Og mange af dem er vintage! ;) Jeg endte med at købe mig fattig i knapper ;)
Jeg har ofte svært ved at finde flotte og anderledes knapper til det, som jeg strikker, så jeg købte en masse ;)
Jeg kunne ikke stå for disse vintage glas-knapperne :)
Og disse søde blomsterknapperne har jeg planer om at bruge til nogle baby-cardiganer :)
Jeg kunne heller ikke stå for disse vintage plastik-knapperne! :) De er så sjove og findes i rigtig mange forskellige farver! Jeg fik behærsket mig til 'kun' at købe 2 af hver i 5 forskellige farver ;)
Knapperne findes i 4 eller 5 forskellige størrelser, og de er bare så skønne! Jeg købte dem i to forskellige størrelser (de to mindste).....kunne tænke mig at købe nogle af de store også, men skal lige finde et strikkeprojekt til dem først ;) De helt små tænkte jeg kunne bruges til baby-cardigans - tænkte at blande dem, så der er 5 forskellige knapper :)
Jeg fik også købt noget garn.....hos Loop sælger de Jamieson's lækre uldgarn, som er perfekt at strikke sammen med 2-trådet færøgarn. Garnet findes i alle regnbuens farver, så det var svært at vælge! Jeg købte nogle farver tilbage i oktober, så det blev kun til disse to i denne omgang :)
På vej tilbage til undergrundsbanen kom jeg forbi et supermarked, og da jeg manglede et par småting, så smuttede jeg en tur ind. Og det var en god beslutning, fordi inde i butikken fandt jeg rigtigt rugbrød! :D Det er tysk, så det er ikke så godt som dansk, men det er i hvert fald meget bedre end det lyse og bløde 'kagebrød', som de har hernede! Så jeg har spist rugbrød i aften! :) Havde aldrig forestillet mig, at jeg nogenside kunne blive så begejstret over rugbrød ;)
Fortsat god weekend! :)