torsdag den 29. juli 2010

Husk give away 1. august! :)

Nu er det ved at være sidste chance for at være med i min give away, som trækkes på søndag. På nuværende tidspunkt er der kun Jytte og Slavi, som har vist interesse for min give away, så de er 100% sikre på at vinde præmierne. Men I er meget velkomne til at give dem lidt konkurrence ;)

Hvis I holder jer tilbage på grund af præmiernes farver, så kan jeg oplyse, at det er muligt at bytte til andre farver og mønstre :) Her får I nogle eksempler på præmierne i andre farver

søndag den 25. juli 2010

Oldemors oldemors-firkanter

For 2 uger siden var jeg på besøg hos mine bedsteforældre. I et hjørne i deres kælder fandt jeg en pose med nogle hæklede oldemors-firkanter, som min oldemor har lavet for mange år siden. Jeg har længe haft planer om at lære mig at hækle oldemors-firkanter, og da jeg så min oldemors, så fik jeg det endelige skub :)
Oldemors oldemors-firkanter er i rigtig flotte retrofarver, så jeg fandt den på det rigtige tidspunkt ;) Jeg har tænkt mig at bruge dem til et eller andet, men jeg har ikke bestemt mig til hvad endnu.

Jeg blev som sagt rigtig inspireret af oldemor, så jeg fandt "Politikens strikke- og hæklebog" frem og gik igang! Som I kan se på billedet nedenfor, så gik der ikke lang tid til jeg havde fået styr på det :) Jeg har hæklet et par stykker af nogle af min mors garnrester, og jeg er rigtig glad for farvesammensætningen, men jeg ved bare ikke, hvad jeg skal bruge dem til.......
Hvis I har nogle gode idéer til, hvad de kan bruges til, så er I velkomne til at dele dem med mig ;) Jeg har desværre ikke så meget garn, så de kan ikke blive til det helt store.....havde tænkt dem til et dukketæppe, men jeg er bange for, at jeg ikke engang har nok garn til det.

Ellers har jeg sommerferie, som jeg bruger på at arbejde rigtig meget, og derfor er der ikke så megen tid til det kreative :/

mandag den 19. juli 2010

Amio.dk åbner 1. august! :)

Så er der mindre end 2 uger til min butik på Amio.dk åbner! :) Jeg glæder mig rigtig meget! Min butik kommer til at være i ferie frem til den 18. august, men man kan godt købe varer i butikken inden det - leveringen sker dog først efter den 18. august.
Jeg har nu fået lagt lidt over 100 produkter ud i min butik, så der skulle være nok at lade sig friste af ;)
Her kommer nogle smagsprøver ;)

torsdag den 15. juli 2010

15 faste læsere = give away! :)

Så var jeg oppe på 15 faste læsere! :) Og som lovet, så kommer der her en give away :)

1. præmie: Pink kaffehætte til Bodum stempelkande (1 liter / 8 kopper) - Den er godt isoleret, så den holder kaffen varm længere, og der er et lille hul i toppen, så hætten også kan bruges, mens stemplet er oppe.

2. pæmie: 1 sæt hjerte-grydelapper. Faconen gør, at de ligger godt i hånden, og de er også godt isolerede. De kan også vendes på vrangen og bruges til den anden hånd. Vinderen får 2 stk. (1 par).

3. præmie: Flypose med prikker og mørklilla lynlås. Sød og praktisk flypose til væsker og andet, som skal haves med i flyet.

Sådan deltager du:
1 lod: Skriv en kommentar til dette indlæg
2 lodder: Fast læser og kommentar til dette indlæg
3 lodder: Indlæg på egen blog, fast læser og kommentar til dette indlæg

Vinderne trækkes 1. august :)

Jeg håber, at I tager godt imod give away'en, og at I kan lide præmierne :)

torsdag den 1. juli 2010

14 faste læsere :)

Så er jeg kommet op på 14 faste læsere, så der skal kun komme en mere, og så laver jeg en give-away ;)

Jeg har nu fået besked om, at Amio.dk åbner den 1. august kl. 12, så jeg er igang med at få lagt varer ud i min butik. Min butik åbner først den 18. august, da jeg er i sommerferie indtil da, men I er velkommen til at besøge den fra den 1. august alligevel :) Jeg mangler stadig at lægge nogle varer ud i butikken.....jeg arbejder fuld tid her i ferien, så der er ikke så megen tid tilovers til kreative ting og butikken.

Indtil at jeg har noget interessant kreativt at vise her på siden, så kan I få et billede af den udsigt, som jeg nyder hver dag her i ferien ;)