mandag den 30. april 2012

Ved at være sidste chance for at være med....

....i min give away, som jeg trækker i morgen! :)

For at deltage i lodtrækningen om hele 3 præmier skal du blot skrive en kommentar til indlægget her og/eller like post'en her på Facebook :)

Jeg trækker tre heldige vindere i morgen aften kl. 21 (lokal tid)! :)



Fortsat god mandag! :)

søndag den 29. april 2012

Inspiration fra 'Cross Stitcher'

Her i UK er udvalget af håndarbejdsblade meget stort! De har endda blade, som kun handler om at lave kort! Jeg har tidligere købt nogle strikkeblade, men jeg har ikke været specielt imponeret over indholdet. I går faldt jeg så over et broderiblad, som hedder 'Cross Stitcher' (korssting). Jeg kunne lide forsiden, og så fulgde der også aida og broderegarn med, så den røg med i indkøbskurven.


Aida'en er meget små firkante, som nok er tiltænkt til nogle små kort....


Inde i bladet var der så en masse diagrammer, som er rigtig søde. Og når korssting og strikning kan laves ud fra samme diagrammer, så fik jeg en masse nye idéer til min strikning :)


Jeg synes, at der er ofte svært, at finde rigtig søde diagrammer at strikke efter....der er nogle fra 'Hønsestrik'-bøgerne fra 1970'erne, men dem har vi set så længe. Så det var dejligt at se noget nyt i bladet :)


Jeg kan rigtig gode lide at lege med farver (som I nok har lagt mærke til!!), og jeg blev helt glad, når jeg så disse mønstre i bladet! Havde lyst til at prøvestrikke dem med det samme! ....ved dog ikke hvad de skal blive til....endnu... ;)


Flere sjove broderede ting......


Flere sjove dyr og ikoner, som helt sikkert kan bruges som inspiration til en sød børnesweater :)


Er de ikke søde? :) 

Jeg må hellere skynde mig at blive færdig med de igangværende strikkeprojekter, så jeg kan komme igang med at blive rigtig inspireret at alt det her! :)

Fortsat god søndag! :)

lørdag den 28. april 2012

Nye forsyninger

Som jeg har fortalt om flere gange tidligere, så er jeg helt vild med det store farveudvalg Jamieson's Spindrift findes i! Tidligere har jeg købt nøglerne i Loop, men jeg syntes, at det var godt nok dyre, ca. godt 30 kr for 25 gram. Men på Jamiesons' egen hjemmeside kan de købes til ca. 25 kr. Så sidste weekend lavede jeg en bestilling i deres webshop :)


Så nu er mit garnlager udvidet med disse nøgler......jeg valgte farverne ud fra billeder på hjemmesiden, og billederne snyder lidt! Den lyst gule/grønne farve var en stærk gul farve på billedet, så den var jeg lidt skuffet over. Nogle af de andre farver var lidt anderledes end på billedet, men jeg kunne rigtig godt lide dem alligevel.


Jeg købte både farver, som jeg har i forvejen, og nogle nye farver. Farverne på billedet ovenfor er de nye farver, jeg købte. Jeg er helt vild med den ude til venstre (pink) - den virker næsten neonrød - rigtig lækker! :) Glæder mig allerede til at strikke noget rigtigt lækkert af dem! :)

Jeg er ellers gået igang med et lille strikkeprojekt, som I snart skal se billeder fra ;)

Fortsat god weekend! :)

søndag den 22. april 2012

Ny babycardigan

Jeg er helt overvældet af interessen for at være med i give away'en! :) Hidtil er der over 40 lodder ialt :) Og der er også kommet flere faste læsere til! :)


Her til aften har jeg fået strikket lidt mens jeg har set The Voice. En af dem, som jeg bor sammen med, kender en af dem, som er med i konkurrencen, så vi følger den tæt! :)

Jeg startede på denne cardigan tilbage i februar.....siden har jeg haft gang i flere andre projekter, så denne har bare været noget, som jeg har strikket på, når jeg har haft brug for en pause fra de ander ting.


Som I kan se, så er det endnu en udgave af 'Sigga & Sigurd' cardiganen, som I kan få opskriften til her :)


Knapperne har jeg købt i Loop, og jeg synes, at de 'pifter' den lidt op :) Jeg har ikke helt bestemt mig for, om jeg skal hækkle en kant, som jeg gjorde på denne.

lørdag den 21. april 2012

Give away! :)

I anledning af, at jeg for noget tid siden rundede 100 faste læsere, kommer der her en give away! :)

1. præmie: Strikket pung

2. præmie: 4 nøgler Jamieson's Spindrift garn

3. præmie: 1 stk. Clover hæklenål nr. 3,5 + 4 stk. vintage glasknapper


For at være med i lodtrækningen skal du bare skrive en kommentar til indlægget her eller 'like' indlægget om give away'en på dávadóttirs Facebook-side :) Du kan således have to lodder med i lodtrækningen :)

Jeg trækker tre vindere den 1. maj :)

fredag den 20. april 2012

Et skridt nærmere....

Da jeg nåede op på 100 faste læsere (som siden er blevet til 109!!) lovede jeg at have en give away :) Det er nu allerede noget tid siden, men I må ikke tænke, at jeg har glemt hvad jeg lovede! Jeg har bare haft så travlt med mange andre ting, så den er desværre blevet udsat.

I aften er jeg dog kommet et skridt nærmere..... ;) Der var noget, som kommenterede til mit indlæg om idéer til give away'en, at de syntes, at jeg skulle give noget hjemmelavet væk......jeg tænkte lidt over det, og strikkede siden et stykke med trekanter....men jeg kom ikke rigtig videre, fordi der var ca. 65 ender at hæfte! Jeg skulle lige samle lidt overskud sammen til at gå igang med det arbejde!....til jer, som ikke allerede ved det, så er det at hæfte ender et af de værste ting jeg ved!!


I aften havde jeg så overskuddet, og tog en dyb indåndning inden jeg gik igang ;) Nu er der kun enderne tilbage, som jeg skal bruge til at sy sammen med.....men jeg mangler lige noget tilbehør til, inden jeg kan gøre den helt færdig.....forhåbentlig får jeg skaffet mig det i morgen.....

Jeg har også været en tur forbi i Loop, og der købte jeg nogle ting til give away'en :) Så nu tænker jeg lidt på, om jeg skal lave to give away's - en her på bloggen og en på dávadóttirs Facebook-side. Hvad synes I om den idé? I kan selvfølgelig være med i begge lodtrækninger :) I den ene give away kan man få noget, der er hjemmelavet, og i den anden kan man få noget materiale og værktøjer til at lave noget kreativt. Idéen er så, at hvis man ikke selv laver noget kreativt, så kan man bare deltage i den, hvor man vinder noget hjemmelavet.....er det en dum idé?

Ellers vil jeg bare ønske rigtig god weekend til jer alle! :)

onsdag den 18. april 2012

Venter på ny ejer

Aftenen i går blev brugt til at lave 'Rósa'-modellen helt færdig. Jeg havde tænkt mig at tage den med til Danmark sidste weekend, fordi den er strikket til en pige på Amager, som bliver 2 år i morgen. Men jeg glemte at pakke den med i kufferten, så nu er den sendt med posten.



Jeg havde planer om at lave en opskrift til den, men jeg måtte snyde en del for at få den færdig, så det kommer desværre ikke nogen opskrift :/ 

Jeg håber, at fødselaren (eller hendes forældre) bliver glad for den :) 

 
Ellers er jeg helt målløs over den store opmærksomhed bloggen og dávadóttir Facebook-siden har fået de sidste par dage! Jeg regner med, at det må skyldes, at min veninde reklamerer for mig på sin blog :) Det var nemlig hendes søn, som fik elefantsweateren i fødselsdagsgave. Min veninde, Lív, er super kreativ, som I kan se på bloggen, som hun har sammen med en veninde, Fríða :) Denne Fríða er også meget kreativ, og Rósa-sweateren er en fødselsdagsgave til hendes datter :)

tirsdag den 17. april 2012

'Anna' strikket færdig i København :)

På min super dejlige weekend-tur til København fik jeg strikket modellen 'Anna' færdig :)

Den er strikket af 2-trådet uldgarn (det brune er Tøting-garn, lilla er Navia-garn og det hvide og pink er Jamieson's Spindrift garn) på pinde 3 og 3,5.

Jeg har tænkt mig, at lave en opskrift til denne, og jeg håber på at kunne lave en opskrift til størrelserne 1, 2, 3 og 4 år.



Jeg er gået igang med at lave en drenge-version også. Så opskriften kommer nok til at hedde 'Anna og Jonas' :)


Som I nok har lagt mærke til, så strikker jeg rigtig meget med 2-trådet uldgarn. Og da det færøske uldgarn er meget billigt, så strikker jeg meget med det. Men desværre findes der ikke så mange farver at vælge imellem. Det har jeg været lidt irreteret over, fordi det har begrænset lidt, hvad jeg kunne finde på at strikke. Men nu har jeg fundet Jamieson's Spindrift, som er spundet af shetlandsuld, så det er perfekt at strikke sammen med 2-trådet færøgarn. Og det mest fantastiske er, at der findes over 200 forskellige farver!!! :D Det er dog lidt dyrt - 3,5 pund i Loop her i London, men det kan fås til 2,80 pund på Jamison's egen hjemmeside. Det er dog kun for 25 gr garn, så det er stadig dyrt i forhold til det færøske garn, som koster 22 kr for 50 gr farvet garn og 40 kr for 100 gr naturfarvet garn. Men jeg er så glad for at kunne strikke med rigtig mange flotte farver, så jeg giver 3,50 pund for hver farve ;) Det er også meget smart, at nøglerne kun er 25 gr, fordi det er ofte, at jeg kun bruger 25 gr eller mindre til en sweater - dejligt at slippe for så mange rester :)
Jeg har prøvet at finde ud af, om der er nogle i skandinavien, som forhandler Jamieson's garner, men det ser ikke ud til, at der er nogen.

mandag den 9. april 2012

Påskeshopping

Jeg har virkelig nydt at have mor og søs på besøg i påsken! Vi har fået oplevet en del sammen, og så har der selvfølgelig også været plads til en masse hygge! :)

Shopping har selvfølgelig været på programmet ;) Vi har været på en del markeder, og på nogle af dem fandt jeg nogle spændende og sjove knapper :) Jeg har desværre arvet min mors svaghed for knapper! Min mors samling er KÆMPE stor, og hun har dem sorteret efter farve. Jeg kan huske, at jeg som barn elskede at tømme et af glassene med knapper og så sidde og lege med knapperne. 


Knapperne her blev købt på markedet i Greenwich. Træhjerterne, de grå blomster og de orange knapper købte jeg, mens de andre har jeg fået af mor, som købte et stort glas med blandede knapper! Vi sorterede så knapperne, og jeg fik så lov til at tage dem, som jeg kunne lide :) Nogle af knapperne var meget slidte, nogle var knækkede og nogle var rigtig grimme, så der var en del, der røg direkte i skraldespanden. Men resten kom så med hjem til mors samling :)


Disse knapper kunne jeg ikke lade ligge, da jeg var på Spitalfields markedet :)


I fredags var vi på V&A museet. Der så vi udstillingen med britisk design fra 1948 til i dag, og det var en meget interessant udstilling. Kan helt sikkert anbefales! Men mor og mig brugte nok det meste af tiden i deres museum-shop, hvor vi fandt en skål med knapper af ler. Der var så mange utrolig flotte knapper! Men de var ret dyre, så jeg måtte begrænse mig. Jeg kunne ikke stå for de blomstrede blå knapper på billedet ovenfor.....


.....og disse hjerteknapperne kom også med hjem fra V&A museet :)


På Greenwich markedet besøgte vi en lille butik, hvor de solgte ting med print på. De lavede selv printene, så de var lidt anderledes end det, som ses i butikkerne. Jeg købte dette lille net, som jeg har tænkt mig til at bruge til at have mit igangværende strikkeprojekt i :)




Jeg købte også denne hagesmække - jeg har en svaghed for søde får ;) Den er en gave til en lille pige, som lige er begyndt at spise grød :)

Nu nyder jeg min sidste fridag i denne omgang.....der står afslapning, strik, spisning af chokoladepåskeæg (som er lavet af belgisk chokolade!) og rigtig mange kopper med god te på programmet! :) 

God 2. påskedag! :)


onsdag den 4. april 2012

'Rósa' færdig i påskeferien :)

Der har været lidt stille her på bloggen for mit vedkommende......det er fordi, jeg har haft travlt på arbejdet, og her i påsken har jeg mor og søs på besøg :) Det betyder, at der ikke er så megen tid til strikketøjet.....men nogle omgange er der dog blevet strikket......


(den dårlige billedkvalitet skyldes, at billedet er taget med min mobiltelefon)

Jeg er (som altid!) ikke helt tilfreds med det endelige resultat, men jeg har ikke mod på at tage den op igen. Så jeg må bare leve med, at resultatet kun blev 'acceptabelt' ;)

Jeg havde planer om at lave en opskrift til den, men jeg måtte 'snyde' en del for at den kunne blive færdig, så der kommer desværre ikke nogen opskrift :/

Men jeg er allerede igang med et andet strikkeprojekt, som kommer til at resultere i en opskrift - endda i flere forskellige størrelser :) Jeg har et mål om at være færdig med den om ca 10 dage, som er meget ambitiøst, men ikke umuligt ;)

Jeg håber, at I alle har en rigtig god påske! :)