tirsdag den 31. juli 2012

Retro'en tager form

Som I kan se, så begynder retroversionen af babycardiganen nu at tage form......


.....men jeg har et problem......som I kan se på billedet, så er jeg næsten løbet tør for gult garn :/ Jeg krydser fingre for, at der er nok til det andet ærme!


mandag den 30. juli 2012

'Sigga & Sigurd' med inspiration fra Britt

Ud fra Britts fortolkning af min 'Sigga & Sigurd' er jeg nu gået igang med at strikke en i glatstrik :)


Min mor har gemt en hagesmæk med tulipaner, som min mormors veninde strikkede til mig, da jeg var lille. Jeg synes, at tulipanerne var rigtig søde, så jeg noterede mig diagrammet for lidt tid siden. Og nu har jeg så prøvet at strikke det for første gang :) Jeg synes, at det ville være en sød bort på cardiganen.

Det var lidt anderledes at strikke, fordi cardiganen strikkes oppefra og ned, og derfor skulle diagrammet   strikkes 'på hovedet'. 

lørdag den 28. juli 2012

Nye farver + OL

I går startede OL i London, og i den forbindelse er min arbejdsplads delvist flyttet udenfor i St Katharine Docks, hvor VisitDenmark og TV2 står for et stort arrangement. Det var rigtig dejligt at opleve OL-stemningen derude og siden at se den super flotte åbningsceremoni :)

Da jeg kom hjem i nat ventede en stor pakke på mig.....


.....og den indeholdt disse garnnøgler. Jeg så farverne inde i Loop i sidste uge, men jeg har fundet ud af, at de er noget billigere at købe på nettet, så jeg noterede mig farvenumrene i butikken og bestilte så garnet online. Jeg syntes, at jeg manglede nogle klare og lidt mørkere farver. Jeg er specielt glad for den gule farve, fordi jeg synes, at det er rigtig svært at finde pænt gult uldgarn.



Ude i St Katharine Docks er mange danske virksomheder tilstede med deres produkter. LEGO har bygget hele OL-parken og OL-byen i LEGO, og så står der også en stor LEGO vindmølle! Meget imponerende! Her ses det olympiske stadion.


Her ses bl.a. Aquatics Centre, hvor svømning, udspring og synkronsvømning foregår. Færøerne har en svømmer med (som dog svømmer for Danmark, da Færøerne desværre ikke kan få selvstændigt OL-medlemsskab), så der kommer vi til at følge med :)


Jeg synes, at det er så flot! :) 

Ellers er arrangementet på St Katharine Docks gratis, så hvis du skulle være i London under OL, så er du meget velkommen forbi :)

torsdag den 26. juli 2012

Boganmeldelse

Der er tilføjet hele tre nye bøger til min samling her på det sidste. Mens mor var på besøg var vi forbi i I Knit og Loop, og begge steder fandt vi spændende strikkebøger :)



popknitting, Knitting with Two Colors og The Knitting Answer Book er nu en del af min samling :)

Popknitting - Bold Motifs Using Color & Stitches af Britt-Marie Christoffersson er en rigtig spædende bog, som indeholder rigtig mange forskellige sjove og spændende teknikker. Jeg faldt for bogen, fordi jeg syntes, at der var så spændende at se, hvor forskellige udtryk de forskellige teknikker giver.



Knitting with Two Colors - Techniques for Stranded Knitting and Designing Color-Patterned Garnments af Meg Swansen & Amy Detjen har jeg faktisk ledt efter inde på amazon.co.uk, fordi jeg har set den anbefalet inde på en blog, men der kunne jeg ikke få fat i den. Heldigvis faldt jeg over den hos I Knit. Den er en rigtig god vejledning til forskellige valg du kan tage i dine strikkeprojekter, f.eks. forskellige skuldre, forskellige halsudskæringer, forksellige opslagninger og aflukninger, hvordan du får mønstret symetrisk, når du har ind- og udtagninger osv. Jeg kan allerede se, at jeg kommer til at blive rigtig glad for den! :)



The Knitting Answer Book af Margaret Radcliffe er en slags opslagsbog, hvis man har problemer med sit strikkeprojekt eller ikke ved, hvordan man kommer igang. Den besvarer spørgsmål fra, hvordan man slår masker op til, hvordan man kan finde ud af, hvilken garntype det garn er, som man har liggende. Ofte bliver den kald "Strikkebiblen", fordi den indeholder så mange svar ;)



tirsdag den 24. juli 2012

Dagens fangst

På vej hjem i gåraftes så jeg denne i vinduet i en genbrugsbutik. Efter arbejde gik jeg så forbi i butikken for at spørge til prisen på den....


For kun små 7 pund kunne jeg ikke lade den blive stående i butikken ;) Den er ikke kongelig, men ligner meget og ser ud til at være håndmalet. Den har nogle små skår, men dem kan jeg sagtens leve med til godt 60 kr.! ;)

Som I kan se på billedet, så skinner solen stadig! Det er næsten for varmt! Desværre for varmt til at strikke...... :/

Svampelandskab

Det skrider frem med svamperne :) Jeg var ikke helt tilfreds med farvesammensætningen på strikkeprøven, så jeg valgte at strikke sweateren med lidt andre farver.


Jeg har valgt en stærkere grøn farve og en mere kraftig turkis farve, fordi jeg synes, at børn skal have stærke og glade farver :)

I dag har vi sol og små 30 graderes varme, så pinde og garn findes frem efter arbejdstid :)

mandag den 23. juli 2012

Lidt mere til samlingen

Jeg har desværre arvet min mors svaghed for knapper! Jeg har alt for mange allerede, men jeg kan ikke lade være med at købe endnu flere! Mens mor har været her på besøg den sidste uge, er der kommet flere til samlingen! Til mit forsvar kan der siges, at nogle er købt til nogle strikkeprojekter, som ligger og mangler knapper! ;) ......men størstedelen er bare købt, fordi de er så søde og flotte ;)



På Brick Lane Market i lørdags fandt vi en bod med flotte vintage glasknapper fra 1940'erne :) Jeg kunne ikke lade dem ligge, så de måtte komme med hjem ;) Arket til venstre fandt jeg i en lille kiosk tæt ved hvor jeg bor. Den har nok været en hobbybutik for mange år siden, og sælger de sørgelige rester fra dengang den var en hobbybutik. Jeg synes, at knapperne var så søde, fordi der er et pinde-menneske-par som holder i hond på knapperne :)


I samme kiosk fandt jeg de laksefarvede, turkisfarvede og lillafarvede porcelænsknapper. Jeg tror, at de kommer til at se rigtig flotte ud på en lysegrå Sigga&Sigurd babycardigan :) De runde og boblede knapper er nogle vintage glasknapper fra Loop, som jeg havde tænkt mig til en babycardigan, som jeg lige har strikket færdig. Men da jeg kom hjem, så passede de slet ikki til stilmæssigt. Jeg købte så blomsterknapperne af træ istedet til cardiganen. Blomsterknapperne med glimmer kom også med hjem fra Brick Lane (sammen med træknapperne) ;)


Mor har også en svaghed for får - ikke de levende slags, men alle andre slags ;) Hun har en lille samling af glasfår, porcelænsfår, malerier med får, indkøbsnet med fåre-print osv., og da hun så denne ring i acryl, så måtte den komme med til samlingen ;) Og jeg var så heldig, at jeg fik også en forærende af mor ;)

Ellers har mig og mor rigtig fået hygget her i London :) Nu er sommeren endelig kommet til London, så vi nyder solen og de godt 25 grader! :) Mor skulle have taget hjem til Færøerne igen i dag, men på grund af tåge på øerne siden i fredags, så er alt flytrafik forsinket. Sidst jeg hørte noget, så manglede de stadig at få rejsende fra i fredags til og fra øerne! Mor har stadig ferie, så hun har ikke noget imod at få en ekstra dag med sol og varme inden hun tager hjem igen ;)

mandag den 16. juli 2012

På svampe igen :)

Jeg er gået igang med at strikke svampe igen :) Disse er dog ikke de samme, som jeg strikkede i vinters. De her så lidt simplere ud, så jeg tænkte, at dem prøver jeg lige. Men de er nu ikke så simple, fordi jeg må strikke med 3 farver samtidigt. Men jeg kan rigtig godt lide dem, så nu er jeg startet på en julegave med svamper :)


Dette indlæg mit første indlæg, som er lavet på min mobil :) Har fundet en blogger-app, men har ikke helt fundet ud af, hvordan den fungerer, så jeg er spændt på at se, hvordan indlægget kommer til at se ud.

Ellers får jeg besøg af mor i dag og hun bliver i en uge, så jeg glæder mig til rigtig megen hygge :)

lørdag den 14. juli 2012

Nu er shoppen også på Facebook :)

Så er min blogshop også kommet på Facebook :)



Besøg shoppen her :)

Nej, vel?

Ikke rigtig det udtryk jeg var ude efter......minder mig lidt om Tetris, hvis jeg skal være ærlig :) Er I enige?


Jeg tror, at jeg går tilbage til det i glatstik med grå baggrund, som jeg viste billede af her.

Fortsat god weekend :)

fredag den 13. juli 2012

Lodrette forsøg!

Mor har ofte klaget om, at når hun oploader billeder til bloggen, så vender de forkert. Jeg har ikke haft samme problem.....indtil nu! Som I kan se, så vender billederne lodret, selv om de vender vandret på computeren......

Well, det farvede spagetti, som I kunne læse om her blev så til dette: 


Idéen var, at jeg skulle tage et billede og så bruge det som header/banner her på bloggen. Men jeg var ikke helt tilfreds.....jeg syntes, at jeg godt kunne strikke den med tyndere pinde og med en anden bundfarve. Jeg syntes, at den blev lidt for barnslig eller LEGO-agtig med hvid bundfarve.


 Siden prøvede jeg med grå bundfarve, skiftede nogle af farverne ud og strikkede med tyndere pinde.....jeg kan bedre lide dette resultatet, men er stadig ikke helt tilfreds....


Så nu er jeg startet på tredje forsøge, hvor jeg strikker rillestrik. Indtil videre synes jeg, at det ser helt ok ud, så jeg glæder mig til at se det endelige resultat :)

God weekend :)

onsdag den 11. juli 2012

Var der nogen som sagde farver??! ;)

Hvis du spørger mig, så ligner det nok mest oversigten over London's undergrund :) Men det er nu ikke et forsøg at lave en strikket version af det kort ;)


Jeg har leget med en idé i noget tid, og i gåraftes kl. 22 skulle den bare ud af hovedet! ;) 

Lige nu ligner det ikke noget andet en farvet spagetti, men forhåbentlig kommer det til at ligne den idé, som har danset inde i mit hoved de sidste par uger ;)

tirsdag den 10. juli 2012

Lidt retro

Som jeg fortalte om i det sidste indlæg, så prøver jeg at arbejde med alle de forskellige farver, som jeg har Supersoft-garn. Mit forsøg med at strikke med de forskellige nuancer gik ikke så godt, så jeg gik over til at strikke med stærke kontrastfarver igen. Jeg sad på gulvet og legede lidt med forskellige farver, og pludselig lå en gul, en grøn og en lille nøgle sammen, og det fangede mig øje.


Farverne ser lidt retro-agtige ud sammen, så jeg prøvede at strikke den sammen. Jeg gik faktisk igang uden at lave en strikkeprøve først, og jeg synes, at farverne passer rigtig godt sammen. Jeg er nu bare nervøs for, om jeg har garn nok til at lave denne færdig :/ Jeg havde nogle små nøgler, som måske vejede 50-75 gram tilsammens, og der plejer at gå ca 100 gr i dette med 2-trådet færø-garn. Supersoft er dog noget tyndere og derfor er der flere meter til grammet, så jeg krydser fingre for, at der er nok! :)

Nogen gange funker det ikke

Før jeg går igang med et strikkeprojekt, så laver jeg som regel en lille strikkeprøve først. Den har til formål at se, om min idé fungerer. Oftes handler det om farver, mønster og strikkefasthed, som jeg skal have på plads inden jeg går igang med projektet.


De aller fleste gange laver jeg kun en strikkeprøve, og så går jeg igang......men en gang imellem går det ikke helt, som jeg havde planlagt. For et par dage siden blev jeg inspireret til at lave noget med alle de forskellige farver af Supersoft, som jeg fik af Dorthe i forbindelse med arbejdet med opskriften på cirkelsweateren. Jeg fik rigtig mange forskellige farver - også flere nuancer/toner af de forskellige farver. Jeg blev inspireret af et blomsterbed, som jeg så på vejen hjem en aften, hvor der yderst i det runde bed var gule blomster og inderst i bedet var mørkt røde blomster. Fra de gule og til de røde blomster var blomster i mange af de nuancer, som ligger imellem de to farver. 

Som I kan se på billedet ovenfor, så gik jeg igang med de lilla og blå nuancer jeg havde. Det gik dog ikke helt, som jeg havde forestillet mig. Problemet er nok, at jeg har garn i både varme og kolde farver/nuancer, som jeg har strikket sammen. Farverne passer nok ok sammen, men det giver ikke den virkning, som jeg ville have - nemlig en naturlig gradvis bevægelse fra mørkt til lyst til mørkt igen.

Så det er en ommer! :)

mandag den 9. juli 2012

Nye diagrammer til Viktor

LindaT har gjort mig opmærksom på, at den var helt gal med diagrammerne til Viktor-opskriften. Jeg har nu rettet diagrammerne, så hvis I downloader opskriften på ny, så skulle den være i orden :)


Det er sådan noget der sker, når jeg bare kopierede diagrammerne fra Viktoria-opskriften - den har kun 4 forskellige mønsterfarver, mens Viktor har 5, så der må selvfølgelig laves nogle ændringer! :)

En i pigefarver

Efter jeg blev færdig med cirkelsweateren til Dorthe, så gik jeg straks igang med at lave en pigeversion i de farver, som jeg strikkede til en af strikkeprøverne.


Jeg valgte at strikke en størrelse 2 år, da jeg tænkte, at den kunne blive til en julegave. Men jeg overholdt ikke strikkefastheden, så den blev til en størrelse 3 år!


Jeg er rigtig glad for farverne - ligner meget de farver jeg bruger til hjertesweateren :) 

Nu skal jeg lige finde ud af, hvem skal have sweateren, fordi den bliver lige lovlig stor til den pige, som jeg havde tænkt den til.

(Sorry for den dårlige billedkbalitet - billederne blev taget på min mobil sent i gåraftes, så billedkvaliteten er ikke den bedste)

fredag den 6. juli 2012

Ny gratis opskrifter :)

Hvis du skulle få lyst til at strikke en af mine trekantssweatre, som jeg har valgt at "Viktor & Viktoria", så findes opskrifterne til gratis download her :)


God weekend! :)

torsdag den 5. juli 2012

Flere trekanter :)

Så var der en drengeversion af trekantssweateren :)

Drengeversionen er strikket med grå bundfarve med 5 forskellige mønsterfarver (pigeversionen havde kun 4 forskellige mønsterfarver)

Jeg var lidt usikker med hensyn til farvesammensætningen, men jeg må indrømme, at jeg er rigtig godt tilfreds ;) 

(undskyld for dne dårlige billedkvalitet)

Jeg har lavet opskrift til modellen, som jeg har valgt at kalde "Victor & Victoria" :) Jeg mangler lige at skrive det sidste ting ind i opskriften, så jeg håber på at kunne lægge den ud her i løbet af weekenden :) 

Opskriften bliver i størrelse 1 og 2 år.

Den er strikket af 2-trådet færøgarn samt 2-trådet Jamieson's Spindrift, og det er noget tykkere end Supersoft, som jeg har strikket med her på det sidste. Så det var rigtigt sjovt at strikke med tykkere garn igen, fordi det føltes som om, at det gik rigtig hurtigt :)

Jeg tror, at jeg gemmer denne til en julegave ;)

mandag den 2. juli 2012

iphone sleeve

Min veninde Lív bestilte for noget tid siden en iphone sleeve til sin iphone. Hun ville gerne have en/et sleeve med det ene mønster, som jeg havde strikket nogle af pungene med. Så jeg gik igang med at strikke, og fik så syet foer i den, mens jeg var i Danmark.


Nu er den på vej til Færøerne med posten, så jeg venter spændt på at høre, hvad hun synes om den :)


Jeg valgte at sy en lille (vitage) knap på, så mobilen ikke falder ud af sleeve'en.

Søndag på Gabriel's Wharf

En af mine søde kollegaer her i London er uddannet guldsmed og arbejder også som det ved siden af. Hun arbejder på et værksted på Gabriel's Wharf i South Bank i London. Hun har flere gange snakket om, hvor hyggeligt området var, og jeg ville gerne se hendes smykker, så dagen i går blev tilbragt i området der.

Her kommer lidt billedspam fra dagen :)


Min kollega, Birita á Mýrini, laver super smukke smykker af sølv og guld. Hun laver de flotteste ringe, som I kan se på billedet ovenfor. Ringene har en lille løkke på, og alle er forskellige, så de kan sætte sammen. Her har hun to af ringene på.......


Som I kan se på billedet, så ligner de en sløjfe :) Er de ikke super fede?! :)


Her har hun tre forskellige ringe på :)


Hun har også lavet nogle ringe med vintage knapper i :)


Rigtig flotte knappe-ringe :)


Birita laver mange smykker som denne på billedet. Smykkerne er groft slibet (tror jeg det hedder) og har mange kanter. Her er det en halskæde hun har lavet på bestilling.


På vejen hjem gik jeg langs Thames'en. Som I kan se her, så er der også strande midt i London ;)


Her er der en der tegner en fyr vi alle kender :)


På en væg uden for Royal Festival Hall var der digte fra hele verden


Bag Royal Festival Hall var der et madmarked med spændende mad fra hele verden :) Her er jeg igang med et 'North American Flatbread' :)


Udsigten fra Golden Jubilee Bridge :) Som I nok kan se på billedet, så var vejret meget skiftende....solskin det ene øjeblik og så regn og blæst det næste øjeblik! Men det er nu ikke andet end det jeg er vandt til fra Færøerne ;)

En dejlig afslappet søndag i en rigtig hyggelig del af London :)