søndag den 31. marts 2013

Nyt sæt

Nu er flytningen overstået, så der har været tid til at finde strikketøjet frem igen. Her i formiddags har jeg fået syet knapper i sweateren, som jeg har strikket til de stribede bukser. Jeg er rigtig glad for farvekombinationen, men jeg er lidt bange for, at bukserne er en størrelse større end sweateren. Jeg har holdt mig til to opskrifter i 'All you knit is love', og jeg har strikket str. 0-6 måneder til begge dele. Men nu får vi se om et par måneder, om de kan bruges hver for sig eller sammen :)

tirsdag den 26. marts 2013

Vores nye hjem

Så er vi flyttet ind i vores nye hjem :) Vores hjem består af en godt 70m2 stor lejlighed med to altaner, loft, to skure, en fantastisk udsigt og det vigtigste: opvaskemasine, vaskemasine og tørretumler :D

Desværre har vi ikke fundet noget møbel til alt min garn og de andre kerating, så de ligger stadig pakket i flyttekasser :/ Men jeg har fundet strikketøjet frem, så nu sidder jeg og nyder den fantastike gode udsigt i solskinsvejret med en god kop te (som jeg endelig kan nyde igen - min krop var ikke så glad for te i den første del af graviditeten) og pindene :)

P.S. Da internettet ikke er blevet opsat i lejligheden endnu, er indlægget lavet i blogger-appen, så hvis den ser lidt underlig ud, så er det derfor.





torsdag den 21. marts 2013

Stilhed

Der er helt stille her på bloggen for tiden, og det skyldes, at strikkepindene og alt kreauniverset er sat på pause på grund af flytning.


Vi har fået en super lejlighed, som lige måtte sættes lidt i stand, og det har min super dygtige far stået for :) Nu hvor maven er blevet ret stor, så er det meget begrænset, hvor meget jeg kan gøre, så det er super at have en far, som er en ordentlig handyman, som kan det hele! :)

Lejligheden er ca. dobbelt så stor, som vores ungdomsbolig i København, så det bliver rart med mere plads! :) Og så har vi to altaner og en "hjall" (en form for skur,  hvor færinger opbevarer madvarer), så det bliver SÅ godt! :)


Og så har vi en udsigt, som er SÅ flot! :) Jeg er vokset op med en super flot udsigt hos mine forældre, men vores udsigt slår endda deres ;) Så jeg tror, at de ofte kommer på besøg til kaffe ;)


Vi har købt nye møbler til lejligheden, noget har vi arvet, noget låner vi og så har vi købt noget genbrug. Der findes en super genbrugsbutik 'Tinghúsið' i udkanten af Tórshavn, som sælger brugte ting meget billigt, da den er en del af en organisation, som forsøger at skabe muligheder for mennesker, som ikke er fuldt arbejdsdygtige. Vi fandt et super spisebord for nogle uger siden, og det har min far så slibet og siden oliebehandlet. I går var jeg forbi i butikken igen, og da kom denne søde gyngehest med hjem for kun 150 kr! :) Tror at baby kommer til at blive glad for den en dag lidt ude fremtiden ;)

søndag den 10. marts 2013

En udfordring

Jeg har fået en spændende og anderledes udfordring :) Jeg tror, at den er lidt hemmelig endnu, så I får bare et glimt af, hvad den går ud på ;)


Det er rigtigt sjovt at få sådan en udfordring en gang imellem :) Jeg glæder mig til at vise jer det endelige resultat og fortælle jer om projektet :)

Indtil da - fortsat god søndag! :)

onsdag den 6. marts 2013

Første forsøg

Jeg har forsøgt at strikke en body efter en opskrift i bogen "Myk start" efter May B. Langhelle. Jeg ville strikke en body, som kunne lukkes i siden, og det kan denne 'omslagsbody' :)


Da jeg havde en masse Supersoft-garn fra Dorthe tilbage, så tænkte jeg, at det ville være super til en body, da det er så fint og blødt. Da jeg ikke vidste, om vi ventede en dreng eller pige, så blev den multifarvet :) Jeg synes, at den ser lidt underlig ud.......meget lang og smal.....men jeg har ikke helt forstand på, hvordan den skal se ud, så vi vil forsøge at putte baby i den, når den ankommer til sommer :)


Indtil da får jeg travlt med at hæfte ender........112 af slagsen! Jeg tager en dyb indåndning, og så finder jeg nål og saks frem ;)

søndag den 3. marts 2013

Drengesæt

Så er det første drengesæt færdigt.....eller næsten....det mangler kun knapper, som ligger i en flyttekasse et eller andet sted....vi skal flytte ind i en lejlighed om en lille måned, så jeg tror, at jeg venter med at lede efter knapperne til da :)


Sættet er strikket af et super blødt garn, som er en blanding af uld og bomuld, som jeg har købt hos Rasmilla. Til kanterne har jeg brugt mintfarvet Spindrift, som egentlig er lidt for tykt til det tynde Rasmilla-garn, men jeg kan rigtig godt lide farvekombinationen :)


Cardiganen er strikket efter Sigga&Sigurd-opskriften (på pinde 3), og huen er strikket efter opskriften på djævlehuen i Lene Holme Samsøes nye bog "Babystrik på pinde 3" :)