Mens jeg boede i London i foråret 2012 strikkede jeg denne cardigan af rester af det Supersoft garn, som jeg havde fået tilsendt af Dorthe. Jeg kunne rigtig godt lide farvesammensætningen, som jeg næsten syntes var lidt retro :) Men da jeg manglede tre gule striber på ærmet løb jeg tør for gult garn! Cardiganen blev pakket ned, og jeg havde planer om at strikke den færdig på et tidspunkt. Da jeg flyttede tilbage til KBH fik jeg travlt med rigtig mange andre ting, så cardiganen blev pakket ned i en pose. Da mine forældre skulle en tur til KBH i august i år, så fik en eeeendelig bestilt en ny nøgle med den gule farve, så den kunne strikkes færdig :)
Da jeg så hæftede de sidste ender, så spurgte min mormor, om jeg også skulle strikke en hue til. Det havde jeg ikke planer om, men der var garn tilbage, så hvorfor ikke! Da jeg var kommet halvvejs med huen, så kunne jeg se, at det nok kom til at knibe med det lilla garn! Men heldigvis var der akkurat nok til at få huen færdig! :) Ellers ville den nok bare have været gul og lime.
Knapperne stammer også fra London - min mor købte et stort sylteglas med knapper på et loppemarked derover, og så fik jeg lov til at få nogle af knapperne, da hun ikke kunne bruge alle selv.
Nu ligger sættet bare og venter på. at en lille pige skal komme til verden any day now :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar