Julen og nytåret gik helt stille for sig her på bloggen! Mit sidste indlæg stammer fra 23. december, og siden har der været afslapning og lidt sygdom på programmet. Så bloggen er blevet helt forsømt :/ Der har ikke været så meget at fortælle om på kreafronten, da ferien faktisk næsten har været kreafri også. Mine hænder havde brug for en ferie efter at have strikket og syet så meget i 2012.
Selv om jeg ikke har haft gang i noget krea, så har jeg ikke kunnet lade være med at købe nye forsyninger alligevel ;) Fandt disse knapper i en garnbutik. Jeg købte nogle vintage glasknapper på et marked i London og acrylknapperne her mindede mig om dem, så dem måtte jeg have ;)
Som I har set mig skrive om et par gange efter hånden, så har jeg været rigtig glad for Jamieson's Spindrift-garnet, fordi det var så flotte farver til at strikke sammen med det meget billige færøske garn. Nu hvor jeg ikke har adgang til Spindrift-garnet til en nogenlunde pris, så har jeg valgt at udvide garnlageret med Kauni i stedet, da det er meget fint til at strikke sammen med 2-trådet færøskt garn.
Ellers er jeg ved at komme ovenpå igen, men krea må vente lidt endnu, fordi jeg tager tilbage til DK i morgen efter en lang og dejlig juleferie hjemme på øerne, og jeg skal faktisk kun til DK for at hente vores flyttekasser. Vi har nemlig valgt at flytte hjem til øerne igen :) Kæresten er færdig med sin uddannelse og har fået arbejde herhjemme, og jeg mangler "kun" mit speciale, som jeg så bare kommer til at skrive herhjemme :) Det er en stor beslutning efter at have boet i DK i over 5 år, og jeg er sikker på, at der kommer til at være ting og personer, som jeg kommer til at savne rigtig meget! Men tilgengæld får vi familien tæt på, en meget smuk natur og nye udfordringer :) Har lidt sommerfugle i maven ;)
Jeg håber, at I alle har haft en dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år! :)
Har også set, at der er kommet flere nye læsere til - velkommen til! :)
Sikke fine knapper og lækkert garn i friske farver. Jeg er nysgerrig med hensyn til det marked i London. Vi tager nemlig derover snart. Held og lykke med flytningen.
SvarSletKh Mette
Hej Mette :)
SletJeg fandt knapperne på Portobello Road Market i Vestlondon, og det er bedst at besøge markedet om fredagen eller om lørdagen. Der er en masse boder og butikker, som sælger alt mellem himmel og jord :)
Tusind tak for tippet i London. Netop det marked er på vores liste. Desværre er vi der ikke en fredag eller lørdag, men fra søndag og hjem igen om fredagen. Er de forskel på udbuddet af varer de forskellige dage ? og sælges der mon stoffer, altså de bløde af slagsen :-)
SletKh Mette
Ja, der er nemlig forskel på dagene. Hvis jeg husker korrekt, så er lørdagen den bedste dag på Portobello Road, men søndagen er nok også ok. Der er bare flest boder om lørdagen. Der er åbent alle dage, men boderne er kun i weekenderne.
SletOm søndagen vil jeg anbefale Brick Lane Market og Spitalfields Market ved Liverpool Street Station. Hvis jeg husker rigtigt, så er der også store madmarkeder i weekenderne, f.eks. Borough Market (London Bridge er nok tætteste tube-station) og RealFood Festival med super lækker mad fra hele verden (ligger bag Royal Festival Hall - tætteste station er nok Waterloo, men den ligger også tæt på London Eye). Ellers skev jeg nogle anbefalninger her på bloggen efter min første tur i London: Borough Market :)
God tur! :)
Takker, det lyder spændende. Vi ankommer heldigvis med middagstid søndag så vi burde nok kunne nå noget af det. Det er vores første tur til London og vi glæder os. Nu er jeg jo mest en sy pige, så jeg skal forbi Shaukat og fylde kufferten med lækker Liberty stof.
SletKh Mette
Godt nytår til dig. Stor beslutning ja, men meget forståelig! Det er altid så svært at rejse afsted igen, og det bliver værre med alderen! Held og lykke med flytning, og "gódan býr".
SvarSletTakk fyri tað! :)
Slet