søndag den 23. december 2012

4. søndag i advent :)

På grund af alt for mange arbejdstimer de sidste par dage kommer der en forsinket opskrift til 4. søndag i advent. Jeg håber, at I kan tilgive mig!
 
På grund af, at det er juleaften i morgen, så er opskriften denne gang meget hurtig at strikke - en trænet strikker strikker den på under en halv time :)
 
Opskriften finder I under billedet :)
 
God strikkelyst og god jul! :)
 
 
 
Stjerne
Størrelse: one-size
Mål: ca 8-10 cm i diameter
Garn: 50 gr. 2-trådet Snældan-garn (løbelængde på ca. 360 m pr. 100 gr.) eller lignenden
Pinde: Pinde nr. 3
Slå 9 m op på pinde nr. 3. Strik 1. omg ret. Derefter strikkes alle ulige omg r over alle m (omg. 1, 3, 5, 7, 9, 11& 13). De lige omg (2, 4, 6, 8, 10, 12) strikkes således: 1 r, tag 1 m ud, 6 r, 2 rsm.
14. pind: Luk 8 m af (dvs. 1 m er tilbage på pinden).
*Tag siden 8 nye m op langs arbejdets venstre side. Gentag siden pinde 1-14.*
Gentag fra * til * i alt 5 gange (til stjernen har 6 spidser).
Montering: Sy stjernen sammen og lav en lille løkke, så stjernen kan hænges op

2 kommentarer:

  1. Glædelig jul
    Og tak for en spændende blog og især her i december flotte opskrifter

    SvarSlet