lørdag den 4. februar 2012

3 nye på et døgn!

Det sidste halvandet døgn har været ret hektisk og hold da op hvor er det sket meget! Da jeg gik ind her på bloggen i dag, så var der pludselig 84 faste læsere - tre flere end i går! :) Så velkommen til nye faste læsere! :)

Ud over det, så havde jeg rigtig travlt i går......dagen startede med, at der blev sunget "I dag er det Rannvá's fødselsdag....." på fællesmødet på arbejde :) Ud på eftermiddagen var der fredagsbar, og efter det smuttede jeg hjem for at gøre mig klar til at fejre dagen med mine 'flatmates', som består af to fra Letland, en meksikaner, en fra Montenegro og en franskmand. Vi havde planlagt at tage på pub og så videre til en fancy bar, hvor meksikaneren spiller og synger live hver weekend. Inden vi tog afsted, så blev jeg overrasket med fødselsdagsgaver fra dem alle sammen - endda også franskmanden, selv om han ikke kunne komme med os i byen! Jeg blev så overrasket, fordi det havde jeg slet ikke forventet, fordi jeg har kun kendt dem i to uger! Så jeg må konstatere, at jeg har været super heldig med hensyn til flatmates! :) Resten af aftenen var super hyggelig og sjov, så det var så dejligt! :) Men det var mærkeligt at holde fødselsdag så langt væk fra familie og gamle venner.....

Med hensyn til håndarbejde, så har der ikke rigtig været tid til noget.....jeg har fået hæklet en tungekant på den sidste babycardigan, men jeg er desværre ikke kommet så langt som at sy knapperne i den :/


Her på billedet har jeg lagt nogle nye knapper på......nogle jeg fandt hos min lokale skrædder......rigtig gamle og billige ;) Og nu, hvor vi er i knappe-universet, så viste min mor mig denne blog, hvor der er flotte gamle knapper til salg meget billigt! :) 

Til momoko: Jeg kan forsøge at lave en opskrift til hjertesweateren, så du kan strikke den til din datter :) 

Nu skal jeg igen gøre mig klar til at tage ud.......skal ud sammen med nogle kolleger i aften......glæder mig til bare at slappe af i morgen! 

Fortsat god weekend! :)

3 kommentarer:

  1. Tað má eg siga 84 lesarir - ófør :)

    SvarSlet
  2. Jeg vil glæde mig til opskriften, hjertesweateren er så lækker.

    SvarSlet
  3. Supert hvis du vil legge ut oppskrift på hjertegenseren :) Den er skikkelig fin, ja!

    SvarSlet