torsdag den 16. februar 2012

Næste projekt

Næste projekt bliver en elefantsweater :)
Jeg havde planer om at lave en sweater lignende den med svamperne, men bara mere drenget og med 3-trådet garn. Jeg fandt nogle søde elefanter på nettet, som jeg så strikkede en strikkeprøve med her til aften.


Men jeg er langt fra tilfreds. For det første, så er der alt for mange masker imellem elefanterne, så løkkerne på vrangen bliver alt for lange. Drengen, som jeg har tænkt mig at strikke sweateren til, bliver 2 år her til marts, og jeg synes, at elefanterne er for store med 3-trådet garn - der er ikke plads til så mange elefanter på sweateren. Og så synes jeg også, at farverne er lidt for baby'agtige, når man fylder to år. Er I ikke enige?

Så jeg må tilbage til tegnebordet - enten må jeg ændre elefanten, så der er færre masker imellem dem, eller må jeg finde på noget nyt. Og så er jeg også bange for, at jeg ender med at strikke med 2-trådet igen - igen......jeg har bare langt flere farver i 2-trådet garn, og så synes jeg også, at det er pænere, at mønsteret ret småt, når det er en trøje til en 2-årig.

Jeg skal ud på en længere togtur på fredag, og jeg bliver nødt til at have noget at strikke på turen, så jeg må findet på noget hurtigt! ;)

Ellers mange tak for den meget positive respons på opskriften på hjertesweateren! :)

4 kommentarer:

  1. åh hvor er de ellers fine. :) jeg glæder mig til at se hvad du kommer op med.
    Farverne er jeg enige i. men jeg synes elefanterne er flotte. Måske fordi jeg ikke selv strikker så pokkers meget :)

    kh Emma

    SvarSlet
  2. Ih altså hvor du bare vælter det ud af ærmerne - og tk for din mail :-)

    SvarSlet
  3. Farven syntes jeg er da er fin, osse selv om man allerede er 2 år. Når jeg strikker mønsterstrik til børn hvor der er for lsngt mellem farverne snor jeg farverne bagpå hver 3 m, så kan der ikke komme små fingre i vejen. Det ses ikke på forsiden og bagsiden bliver mere glat.

    SvarSlet
  4. Mange tak for jeres kommentarer :) Jeg tror, at jeg vælger at strikke den med 2-trådet garn, så der er plads til flere elefanter :) Jeg kender til teknikken med at sno trådene på bagsiden, men jeg er desværre ikke så god til det. Jeg synes, at det kan ses lidt på forsiden, når jeg laver det. Og da jeg er lidt af en perfektionist, så vælger jeg ofte hellere at ændre mønsteret......men nu får vi se, hvad det ender med ;)

    SvarSlet