På min super dejlige weekend-tur til København fik jeg strikket modellen 'Anna' færdig :)
Den er strikket af 2-trådet uldgarn (det brune er Tøting-garn, lilla er Navia-garn og det hvide og pink er Jamieson's Spindrift garn) på pinde 3 og 3,5.
Jeg har tænkt mig, at lave en opskrift til denne, og jeg håber på at kunne lave en opskrift til størrelserne 1, 2, 3 og 4 år.
Jeg er gået igang med at lave en drenge-version også. Så opskriften kommer nok til at hedde 'Anna og Jonas' :)
Som I nok har lagt mærke til, så strikker jeg rigtig meget med 2-trådet uldgarn. Og da det færøske uldgarn er meget billigt, så strikker jeg meget med det. Men desværre findes der ikke så mange farver at vælge imellem. Det har jeg været lidt irreteret over, fordi det har begrænset lidt, hvad jeg kunne finde på at strikke. Men nu har jeg fundet Jamieson's Spindrift, som er spundet af shetlandsuld, så det er perfekt at strikke sammen med 2-trådet færøgarn. Og det mest fantastiske er, at der findes over 200 forskellige farver!!! :D Det er dog lidt dyrt - 3,5 pund i Loop her i London, men det kan fås til 2,80 pund på Jamison's egen hjemmeside. Det er dog kun for 25 gr garn, så det er stadig dyrt i forhold til det færøske garn, som koster 22 kr for 50 gr farvet garn og 40 kr for 100 gr naturfarvet garn. Men jeg er så glad for at kunne strikke med rigtig mange flotte farver, så jeg giver 3,50 pund for hver farve ;) Det er også meget smart, at nøglerne kun er 25 gr, fordi det er ofte, at jeg kun bruger 25 gr eller mindre til en sweater - dejligt at slippe for så mange rester :)
Jeg har prøvet at finde ud af, om der er nogle i skandinavien, som forhandler Jamieson's garner, men det ser ikke ud til, at der er nogen.
Den er super flot! Og rigtig fint mønster:)
SvarSletTak for det Anne :)
SletDet er faktisk et traditionelt færøskt mønster, hvor jeg bare har valgt at bruge 4 forskellige farver i stedet for 2 eller 3 :)