Der er tilføjet hele tre nye bøger til min samling her på det sidste. Mens mor var på besøg var vi forbi i I Knit og Loop, og begge steder fandt vi spændende strikkebøger :)
popknitting, Knitting with Two Colors og The Knitting Answer Book er nu en del af min samling :)
Popknitting - Bold Motifs Using Color & Stitches af Britt-Marie Christoffersson er en rigtig spædende bog, som indeholder rigtig mange forskellige sjove og spændende teknikker. Jeg faldt for bogen, fordi jeg syntes, at der var så spændende at se, hvor forskellige udtryk de forskellige teknikker giver.
Knitting with Two Colors - Techniques for Stranded Knitting and Designing Color-Patterned Garnments af Meg Swansen & Amy Detjen har jeg faktisk ledt efter inde på amazon.co.uk, fordi jeg har set den anbefalet inde på en blog, men der kunne jeg ikke få fat i den. Heldigvis faldt jeg over den hos I Knit. Den er en rigtig god vejledning til forskellige valg du kan tage i dine strikkeprojekter, f.eks. forskellige skuldre, forskellige halsudskæringer, forksellige opslagninger og aflukninger, hvordan du får mønstret symetrisk, når du har ind- og udtagninger osv. Jeg kan allerede se, at jeg kommer til at blive rigtig glad for den! :)
The Knitting Answer Book af Margaret Radcliffe er en slags opslagsbog, hvis man har problemer med sit strikkeprojekt eller ikke ved, hvordan man kommer igang. Den besvarer spørgsmål fra, hvordan man slår masker op til, hvordan man kan finde ud af, hvilken garntype det garn er, som man har liggende. Ofte bliver den kald "Strikkebiblen", fordi den indeholder så mange svar ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar