mandag den 31. oktober 2011

Kandidat til verdens dårligste strikkeopskrift!

Inde på Hendes Verdens hjemmeside ligger denne opskrift på en sød trøje med paddehatte, og jeg har en lille pige på 8 måneder, som skal have noget strikket i julegave, så jeg gik igang med at strikke den. 
Jeg læste lige opskriften igennem inden jeg gik igang, og jeg opdagede straks, at der var nogle ting, som ikke helt passede! For eksempel står der "Ryg/forstykke", men denne del er kun opskrift på ryggen. Siden kommer der opskrift på venstre forstykke, men så har de åbenbart glemt, at der også skal et højre forstykke til! 
Og hvis det ikke var nok, så siger de, at overvidden på størrelse 6-12 mdr. er 48 cm, mens Drops i næsten alle sine opskrifter siger 50 cm til størrelse 0-3 mdr.! 

(billedet er lånt fra www.hendesverden.dk)

Men stædig som jeg er, så gik jeg igang med at strikke den alligevel, fordi jeg synes, at den er så flot. Jeg har nu strikket ryggen og er begyndt på venstre forstykke. Jeg kan se med det halve øje, at dette bliver ikke en trøje til en pige på 6-12 mdr! Den er ALT for lille! Jeg krydser fingre for, at min kærestes nyfødte niece kan passe den til jul! 

Jeg er så irreteret over, at Navia og Hendes Verden smider sådan en dårlig opskrift ud på nettet! 

5 kommentarer:

  1. Surt med sådan en opskrift. Havde tænkt på at strikke den, nu vil jeg da overveje det igen, jeg kan jo altid bruge svampene i en anden opskrift

    SvarSlet
  2. Ja, det er! Svampene er rigtig søde, så de kan bare bruges til en anden opskrift :)

    SvarSlet
  3. Det er rigtig træls at starte op på noget som slet ikke passer. Men jeg er helt sikker på at Hendes Verden vil blive meget glad for en mail fra dig så de kan få rettet op på opskriften.

    SvarSlet
  4. Tak for info. Havde faktisk overvejet at strikke den. Men nu tror jeg bare jeg gemmer svampe mønstret til en anden gang....

    SvarSlet
  5. Awww, what a cute kid!
    So adorable!
    garden ideas

    SvarSlet