mandag den 23. januar 2012

Nu som Londonboer :)

Så er jeg blevet London-beboer :) Jeg flyttede herover i fredags, og siden har jeg fundet mig til rette her i vest-London. Jeg har fundet mig et lille værelse, og så deler jeg køkken og bad med seks andre. Lidt anderledes fra mit liv i København, hvor vi har egen lejlighed. Men det er også spændende at prøve dette i godt et halvt år :)


Som jeg bloggede lidt om, inden jeg tog afsted, så tog jeg en masse garn og strikkepinde med herover. Jeg har nogle strikkeprojekter i hovedet, som jeg kunne tænke mig at strikke i løbet af foråret - nu får vi se, hvad det bliver til :) I første omgang har jeg eeeeeeendelig fået strikket svampesweateren færdig! Jeg tog hele bærestykket op på et tidspunkt, fordi jeg syntes, at den var for lille, så jeg strikkede ryg-og/forstykke og ærmerne lidt længere. Jeg synes, at svampene er rigtig søde, men nu er jeg træt af at strikke dem - i hvert fald på pinde nr. 3,5! Nu skal sweateren gøres helt færdig og sendes hjem til mor for at blive vasket inden den gives til dens nye ejer - en pige, som fylder 8 år den 27. januar :)

3 kommentarer:

  1. Den er så smuk,den kan hun kun blive glad for.

    SvarSlet
  2. Hvor er den flot!
    Jeg havde helt overset at du skulle til London - jeg glæder mig til at læse om dine oplevelser derovre.

    SvarSlet