Jeg har for første gang forsøgt at strikke en vante. Jeg har bevidst undgået det tidligere, fordi jeg har en fobi for alt, som skal strikkes på 5 pinde ;)
Men jeg ville strikke en gave, som bestod af en hue samt vanter med trekantsmønstret. Huen har jeg nu fået strikket færdig, så nu mangler bare vanterne.
Vanten på billedet er ikke helt færdig (som I kan se) - den mangler stadig en tommel. Jeg er bare meget i tvivl, om den ser rigtig ud. Jeg synes, at den lidt lang og smal. Det er nogle år siden jeg sidst brugte strikkede vanter, men jeg tror, at jeg kan huske, at de var lidt bredere. Men husker jeg måske forkert?
Ved I, om vanten ser rigtig ud? Den skal være til en pige på 8 år. Jeg kan næsten bruge vanten. Den er for smal og lidt for kort til mig. For at hjælpe jer med at vurdere, så kan jeg oplyse, at kanten er ca. 6 cm lang.
Jeg har lavet et par fejl, fordi jeg har haft en opskrift at holde mig til, men jeg har haft fokus på, at mønstret skal passe til masketallet (dette er kun en forsgsvante!). Jeg syntes, at det var en god idé at lave spidsen på vanten stribet, da jeg ikke længere kunne strikke trekanter. Det var MEGET besværligt, så det bliver ikke gentaget! Jeg havde også planer om at lave tommelen stribet, men efter forsøget med spidsen vil jeg nu hellere lave den ensfarvert- nok orange, da den starter midt i de orange trekanter.
jeg synes den ser helt rigtig ud i faconen, og hvis den er lidt for lille til dig men du kan stadigvæk komme i den skulle jeg tro den var lige tilpas til en 8 årig, så gå du bare videre.
SvarSletkh.fra Island
Frida, der har strikket ca 500 vanter gennem årene
Super! :) Mange tak for din tilbagemeldning! :) Så går jeg igang med at strikke de 'rigtige' vanter :)
Slet