Det har været svært at undvære min symaskine, siden jeg flyttede til London i januar. Jeg gad ikke tage den med, fordi den vejer et ton, og så regnede jeg ikke med at komme til at få brug for den. Men der har allerede været flere tilfælde, hvor jeg har tænkt, at det ville have været praktisk, hvis jeg havde haft en symaskine her. Pungene, som jeg er i gang med at lave lige nu, har taget lang tid at lave, fordi jeg måtte sy dem i hånden.
Så da jeg så denne her for kun 225 kr. i går, så kunne jeg ikke lade være.....
Det er langt fra en god symaskine, men med lidt kreativitet kan jeg få syet nogle ting :) Jeg forsøgte mig med at sy lynlås i en pung i går, og selv om jeg måtte vinde den manuelt, så var det alligevel lettere end at sy i hånden!
Så det ser ud til at være en fornuftig investering.....hvis man kan kalde 225 kr. for en investering ;)
Ellers vil jeg takke for jeres kommentarer til strikkeprøverne! :) Det er interessant at se jeres kommentarer og idéer. Mig og Dorthe havde begge to den blå/turkis prøve som favorit, men der var rigtig mange af jer, som havde den grønne som favorit. Årsagen til, at jeg har den turkis/blå som favorit er, at den har de stærkeste og klareste farver - efter min mening - og jeg synes, at børn skal have farver! :) Jeg har ikke besluttet mig for, hvilken prøve bliver til en sweater - jeg vil lige prøve nogle af jeres forslag til f.eks. en række med orange og/eller farvede kanter :)
Fortsat god tirsdag! :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar